Nordjysk Open 2018

Årets ”Nordjysk Open” blev en af de største udstillinger her på egnen i mange år. Ikke færre end 275 fugle udstilledes af 30 udstillere. 

De lokale, der altid bakker op om udstillingen, var der (naturligvis) igen. Men ”pigerne fra Fyn” og de mange sjællændere, der, i ly af morgenmørket, har begivet sig nord- og vestpå, ser vi ikke hvert år. Men de er nu alligevel meget velkomne, med deres gode humør og ditto fugle. 

Det blev, nogle rigtigt hyggelige timer sammen i venskabelig konkurrence.

Det er første gang, at skuet har været placeret så tidligt i kalenderen. Men det hænger sammen med det valgte koncept, nemlig at vi vil have fugle med som ufældede, som årets fældede unger og som voksne. Vi har tænkt, at det giver mere at se på – og det fik vi ret i!!!

I år var der 32 australske undulater på udstillingen. Disse var fordelt på 4 opdrættere, men mon ikke, der kommer fugle fra yderligere et par opdrættere til næste år. 

En særlig tak skal der også lyde til vores dommer Rolf Schindelmeiser, der uden tøven sagde ja tak til invitationen. Han er en dygtig dommer, og måske den, der ved allermest om de ”underlige” varieteter.  Han udførte et fint og rutineret stykke arbejde. 

Resultaterne kan du se her: RESULTATLISTE.