Først og fremmest vil vi - Kreds 7 og D.U.K - gerne takke dig for din interesse for vores hobbyforening. Vi beskæftiger os med alt hvad der er af interesse inden for netop denne sportsgren - Udstillingsundulater.
Her i foreningen forsøger vi os med et lidt mere målrettet avlsarbejde. Dette betyder, at vi mødes jævnligt og her kan ikke mindst nye medlemmer hente megen inspiration til arbejdet i det daglige omkring det det hele handler om, nemlig udstillingsundulater.
I kreds 7 hjælper vi hinanden og hygger os med vores hobby. Hvert år er der flere aktiviteter i kredsen, hvor man har mulighed for at blive inspireret, lære nyt og ikke mindst udveksle erfaringer. Tonen er hjertelig tilføjet et godt stænk af nordjysk humor.
Har du lyst at være med er du velkommen til at kontakte bestyrelsen. Du finder deres e-mail under hovedmenuen.
·GSA d. September 04 2007 21:10:38·Læs mere· 189 Fremvisninger
·
generalforsamling 2011
Den 4 november 2011, blev der afholdt ordinær generalforsamling hos Kennet i Pandrup . der var mødt 21 personer op. Efter generalforsamlingen gik turen ud i Kenneth og Rasmus fuglehus. Her var der godt gang i ynglen med masser af spændende unger som i nok ser igen på udstillingerne. Aften blev afsluttet med Kaffe og kage. Tak til Kenneth.
Referat fra Generalforsamling: Læs her. en spændende fugl fra Kennets fugle hus
Fredag aften den 1 april blev vores Baby Show kreds 7. 2011 afholdt i Komdrup forsamlingshus og udstillingsudvalget vil gerne rette en tak til alle for hjælp og deltagelse, læs mere i linien neden for. Mere om resultaterne og udstilling senere. Se flere billeder under Fotoalbum Bjarne igang med at finde vinderen, som blev Jesper og Per, med en flot fældet Spangle han.
Kreds 7 indbyder til Baby show den 1. april 2011 i Komdrup forsamlingshus, Komdrupvej 13, 9293 Kongerslev.
Dommer: Bjarne Christiansen, Aabybro
På grund af den store interesse der har været de senere år om vores Baby udstilling, har vi i år derfor valgt, at leje Komdrup forsamlingshus.
Se på vedhæftede tilmeldings blanket alle oplysningerne om denne aften (husk at udfylde blanketten og returnere den pr. mail til Erik Olesen). klik her
Efter bedømmelsen vil det være muligt at studere alle fuglene. Gevinster til vores lotteri modtages med glæde.
Er du interesseret i ældre Duk blade vil årgang 1973 til 1999 være tilgængelig denne aften.
Husk at bestille værelse til Duk`s Landsudstilling i Ringkøbing.