 |
| Besøgende |
· Gæster online: : 3
· Brugere online: : 0
· Antal brugere: : 35
· Nyeste bruger: : hans hygum
|
|
| Glædelig Jul & Godt Nytår |

Kreds 7 ønsker alle besøgende og medlemmer af Dansk Undulat Klub en
Glædelig Jul & et lykkebringende Nytår
|
| Generalforsamling i Kreds 7 - 2009. |
Kreds 7 afholdte sin ordinære Generalforsamling 2009 fredag d. 13 November.
Både kredsens formand og sekretær var på valg. Begge mente de, der var behov for at nye kræfter tog over, og ønskede således ikke genvalg. Heldigvis var der nye kræfter, der var villige til at tage over.
Efter en vel overstået generalforsamling er bestyrelsen for Kreds 7 nu sammensat af følgende personer:
Formand: Benny Nielsen
Sekretær: Benny Bo Larsen
Kasserer: Karl Juhl
Du kan læse hele referatet af generalforsamlingen her: Klik på dette link
|
Som tidligere skrevet her på websiden vandt partnerskabet OK-Opdræt Best in Show på Nordjysk Open 2009 med en smuk Lutino.
Svend Erik Koorgard fra OK-opdræt har nu været flittig ved tastaturet og har lavet en artikel om netop denne varietet.
Du kan læse artiklen her: Inos (Lutinoen og Albinoen)
|
Kredsen byder Poul Nielsen hjertelig velkommen som medlem af Kreds 7 og D.U.K.
Poul Nilesen - 9700 Brønderslev. Medlemsnr.: PN01
|
| Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Kreds 7 - 2009 |
Så er det atter blevet tid til den årlige generelforsamling i Kreds 7.
Som det fremgår af nedenstående dagsorden modtager formand Erik Olesen eller sekretær Leo Pedersen ikke genvalg.
Der er med andre ord behov for nye kræfter i bestyrelsen.
Har du lysten til at repræsentere Kreds 7 i bestyrelsen er du yderst velkommen til at kontakte Erik Olesen. Han fortæller gerne om hvad et bestyrelses "job" indebærer.
Kom ud af busken og lad det hermed være sagt ,at du endelig ikke skal holde dig tilbage, ej heller af nordjysk beskedenhed :-)
Indkaldelse til Generalforsamling i Kreds 7 d. 13-11-2009 kl. 19.30
Generalforsamlingen afholdes hos Benny Nielsen, Illerisørevej 30, Hvalpsund 9640 Farsø
Tilmelding til Erik senest den 11.11.09 af hensyn til brød.
På tlf. 9826-2129 eller mail. Hedegaard-olesen@mail.dk
Dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kasserens beretning
4. Indkomne forslag
5. Valg af Formand ( modtager ikke genvalg)
6. Valg af Sekretær ( modtager ikke genvalg)
7. Valg af Suppleant til bestyrelsen
8. Valg af Bilags kontrollant
9. Valg af udstillings udvalg
10. Eventuelt
Efter generalforsamlingen er kredsen vært med lidt smørrebrød og en vand/øl. Herfeter går vi selvfølgelig i Bennys fuglehus. Senere er der lagt op til kaffe og kage til de sultne :-)
Husk der modtages gerne gevinster til vores lotteri.
Pbv.
Erik Olesen
|
Udflugt kreds 7. Lørdag den 15. August 2009.
Der var 8 personer, der havde tilmeldt denne tur. Bestyrelsen havde lavet aftale med Peder Robin lidt uden for Odense og efterfølgende Per og Jesper Jørgensen i det sydjyske.
Læs hele beretningen under "Læs mere".
|
Kredsen byder Morten Korreborg hjertelig velkommen som medlem af Kreds 7 og D.U.K.
Morten Korreborg - 9640 Farsø. Medlemsnr.: KORRE
|
| Om det at udstille.....en beretning fra OK-Opdræt. |
En god dag for OK Opdræt at udstille, samt forarbejdet til resultatet.
Vi skriver maj 2009 og forberedelserne til årets udstilling i Kreds 7 er gået i gang.
I den forbindelse tager man jo en tur ud i den store voliere for at se om der skulle være mulige emner til årets udstilling. Her kan det hænde at optimismen får det første knæk. Ganske mange af de bedste har netop på dette tidspunkt valgt at udskifte nogle af de lange fjer. Manglende haler og slagfjer er noget af det første man får øje på, når man lader blikket glide en gang rundt i volieren. Straks begynder man at lede efter en årsag til netop årets problemer med at få fuglene i festtøjet. I år var det den varme pinse der fik skylden - næste år er det nok noget helt andet, der må stå for skud. Sådan er det vist hvert eneste år.
Så er det man siger til sig selv, på med vanten igen, så bliver dem, der med god vilje kan poppes lidt op ved hjælp af forstøverflasken taget ind i nogle ynglebure eller den indendørs voliere. Her kommer de så dagligt i udstillingsbure, hvor de bliver sprøjtet med forstøver flasken med varmt vand til de sejler i vand. Dette gentages hver dag. Efterhånden som dagene går, bliver fjer konditionen bedre og bedre, hvilket udmønter sig ved at fjerdragten til sidst afviser vandet så det meste preller af, og driver af som store dråber ned over fjerdragten. Så nærmer vi os det vi gerne vil.
Når så der er ca. fire dage til udstillingen så er det tiden de igen skal tages under nærmere øjesyn. Masken bliver så plukket og rettet til så der kun sidder 3 spots i hver side og gerne symmetrisk placeret sådan, at den bagerste spot i hver side er halvt skjult af kindpletten.
Dagen efter bliver de så overbruset med forstøver flasken en sidste gang inden udstillingen. De sidste dage inden udstillingen får de lov til at sidde uberørt så de falder helt til ro og selv pudser alle fjerene. Så er de så klar som muligt når de skal i udstillingsburet om morgenen på den store dag.
Ved ankomst til udstillingen bliver bur mærkater udleveret sammen med en liste med gruppe nr. på de enkelte varieteter. Gruppe nr. skal man så lige have skrevet på bur mærkaterne samtidig med, at man angiver om det er en ung eller voksen han eller hun. Så er der ikke mere man som udstiller kan gøre, men det er nu man skal have løn for det store arbejde op til udstillingen.
Hvis vi ser tilbage på årets udstilling blev det ikke med det store held OK Opdræt gjorde sig bemærket hos de voksne fugle og heller ikke hos de unge hanner. Jeg have dog godt nok sagt til min partner Erik, at jeg ville være spændt på, hvad dommeren ville sige når vore unge Lutino hunner kom på podiet.
Som en af dem der gik bag dommer reolen og sørgede for at fuglene kom frem til bedømmelse, kunne jeg da heller ikke lade være med at studere dommerens udtryk i ansigtet da de unge hunner kom op. Jeg bemærkede at han sendte dem et ekstra måske overrasket blik - sådan valgte jeg i hvert fald at tolke det.
Så var vi jo kommet så langt at vi skulle have kåret bedste unge hun på skuet og her var han ikke sen til at placere den unge Lutino hun som bedste ungfugl, og en anden af vore Lutinoer som 2. bedste unge hun. Så langt så godt. Næste step var så at den skulle op imod bedste unge han - en dejlig grå han fra PC opdræt, Sandelig om ikke også dommeren her pegede på Lutino hunnen som bedste opdræt.
Ja nu er det jo så pulsen begynder at stige. Det der manglede nu var at den skulle op imod bedste voksne fugl. Spændingen stiger og her følger pulsen ganske godt med og banker som et andet lokomotiv. Men som en sindig jyde bilder man sig jo ind, at nu skal man ikke vise alt for mange følelser. Derfor var med lidt indvendig dirren man afventede, hvad dommeren besluttede sig for, inden han pegede på Lutinoen og bekendtgjorde at den blev Best in Show.
Så er det man indvendig siger til sig selv - YES!. Så lykkedes det sku' i år !
Dette sidste tror jeg aldrig man bliver for gammel i hobbyen til at kunne nyde. Det er vel som at få lidt ny optimisme og gå-på-mod til den kommende ynglesæson.
Med tak for en god Weekend
OK Opdræt.
|
Kredsen byder Jannick Stokholm hjertelig velkommen som medlem af Kreds 7 og D.U.K.
Jannick Stokholm - 9260 Gistrup. Medlemsnr.: JS
|
| Ta' et kig på medlemslisten. |
Kære medlemmer af Kreds 7.
I opfordres hermed til at ta' et kig på medlemslisten. Tjek om de oplysninger der står anført stadig er gældende, om der mangler noget eller om der er fejl i oplysningerne.
Hvis der er noget, som skal rettes - så send mig gerne en mail med det som skal tilrettes.
Med venlig hilsen
Gitte
|
| Indbydelse til Sommerudflugt 2009. |
Indbydelse til den årlige Sommerudflugt
Tiden nærmer sig for Kreds 7's årlige sommerudflugt, der løber af stablen d. 15 August 2009.
Læs mere om turen og tilmelding her: Klik på dette link
Med venlig hilsen
Erik Olesen
|
|
 |
| Log ind |
|
|
 |
| Replikboks |
Du er nød til at logge på for at skrive en replik.
|
|